Bygherre:
Omfang:
Selandia Properties A/S
6000 m2
Bygherre:
Selandia Properties A/S
Omfang:
6000 m2
Helt ude i vandkanten, over den nye strandpromenade, transformeres en eksisterende silo og ombygges til attraktive kontorarealer. Uden på den tidligere silo monteres 12 kontoretager samt en tagterrasse øverst. Alle etager har 360 graders udsigt, og fra de øvre etager er udsigten intet mindre end storslået. Receptionen i det nye kontorhus ligger nederst i den tidligere silos indre. Her strømmer dagslyset ind fra glastaget øverst i atriet. Reflektorer sikrer, at dagslyset ledes alle 48 meter ned gennem rummet, der præges af elegante elevatorer, trapper, broer, mødeceller og hængende haver.
Etagerne kan indrettes fuldstændigt fleksibelt. Der er mulighed for indretning af åbenrumskontorer, cellekontorer, møderum, tekøkkener mv. Bygningen ventileres naturligt, og det kompakte bygningsvolumen med den minimale klimaskærm er ideelt energioptimeret, så bygningen udføres som et lavenergihus.