Bygherre:
Rundetårn og Trinitatis Menighedsråd
Bygherre:
Rundetårn og Trinitatis Menighedsråd
Rundetårn i hjertet af København er et af byens mest kendte bygningsværker, opført i årene 1636-1642. Den fredede bygning er et yndet udflugtsmål, og sammen med Trinitatis Kirke udgør det et af Christian IV’s mest ejendommelige bygningsværker med tre vidt forskellige funktioner samlet i ét: Astronomisk observatorium på taget af Rundetårn, bibliotek på kirkens loft samt selve kirken.
På Rundetårn er der udført diverse vedligeholdelsesarbejder og ombygning. Vedligeholdelsesarbejdet omfatter reparation af soklens puds samt reparationer af sneglegangens gulv i teglsten.
Der er foretaget en udvidelse af publikumsfaciliteterne og kontorområdet i forbindelse med bibliotekssalen med blandt andet indretning af et nyt bestyrelseslokale samt istandsættelse af inspektørboligen.
Mellem tårnets sneglegang og Trinitatis Kirke er der etableret en minimalistisk glasdør, så besøgende til Rundetårn kan se direkte ind i kirkeskibets indre.
Rørbæk og Møller Arkitekter har leveret alle arkitektydelser inklusive projekterings- og byggeledelsen.
Foto: John Brown