Bygherre:
Beliggenhed:
Omfang:
Anlægssum:
Aabenraa Kommune
Rise
7.500 m2
90 mio. kr.
Bygherre:
Aabenraa Kommune
Beliggenhed:
Rise
Omfang:
7.500 m2
Anlægssum:
90 mio. kr.
Det Nye Rise Plejecenter er struktureret med udgangspunkt i landsbyen som begreb med gader, torve, mødesteder og udsigtspunkter og de værdier om tryghed, nærvær og fællesskab, der knytter sig til ’landsbyen’. Det Nye Rise Plejecenter fremstår således som en integreret boligbebyggelse i Rise landsby.
Byggeriet er disponeret omkring to overdækkede opvarmede gadeforløb, der forbindes med centrum i en sløjfe. Strukturen er let at aflæse og finde rundt i, og den inviterer til en daglig oplevelsesrig gåtur med indarbejdede pausepladser, hvor man kan slå sig ned. Gaderne fungerer som rehabiliterende aktivitetsforløb, hvor fysiske og kognitive funktioner kan stimuleres og trænes. Nye og gamle relationer kan indgås og opretholdes, og der er plads til at være social og plads til at være sig selv.
Boligerne er hægtet på de to gadeforløb, og indgangene til de enkelte boliger vil være forskellig alt efter udsigt, lysindfald, farvesætning, mm.