Bygherre:
Beliggenhed:
Omfang:
Anlægssum:
Randaberg Kommune
Randaberg, Norge
2.500 m2
150 mio. NOK
Bygherre:
Randaberg Kommune
Beliggenhed:
Randaberg, Norge
Omfang:
2.500 m2
Anlægssum:
150 mio. NOK
1. præmie i åben international arkitektkonkurrence blandt 137 forslag.
Maritimt Museum i Randaberg, Norge, skal formidle viden om natur, miljø og teknologi og skildre, hvordan den maritime industri har skabt det moderne Norge.
Museet er som et stiliseret landskab af skrånende flader, der nænsomt er indpasset i den smukke kyststrækning på Tungevågen i Randaberg. Fra vandet står bygningen som et elegant glasskår i terrænet. Efter mørkets frembrud vil den gløde svagt som et diskret vartegn i det unikke landskab.
Bygningen er inspireret af landskabets smukt slyngede stiforløb og vi har ladet stierne fortsætte igennem bygningen. Området er et yndet udflugtsmål, og som besøgende kan man via stiforløbet gå op over museets tag, der er designet som en udsigtsplatform. Her er gode opholdsmuligheder og en 360 graders udsigt over landskabet med havnen og havet.
Fra hovedindgangen kommer man direkte ind i udstillingsrummet, hvor man er i tæt kontakt med havet og kan opleve udstillingen i det smukke dagslys, der kendetegner området. Om sommeren kan man fra caféen åbne op til terrassen, så museet fungerer som mødested og naturligt samlingspunkt.
Bygningen er designet efter principperne i bæredygtighedscertificeringsordningen DGNB. Den har et reduceret energiforbrug samt minimalt vedligehold. Bygningsvoluminet er kompakt, hvilket reducerer bygningens varmetab. Fra det underliggende fjeld bliver jordvarmen udnyttet til at opvarme bygningen, og der anvendes naturlig ventilation.
Enkle rum benytter havvand til nedkøling. På bygningens tagflader gror mos og græs, og i den udvendige solafskærmning er integreret solceller. Al belysning er LED-belysning, og alle materialer kan som udgangspunkt skilles ad og genanvendes.
Her kan du se en video om projektet: https://www.youtube.com/watch?v=m27KqPxbuUw