Bygherre:
Beliggenhed:
Omfang:
Anlægssum:
Kristiansand Kommune
Norge, Kristiansand
9.500 m2
500 mio. NOK.
Bygherre:
Kristiansand Kommune
Beliggenhed:
Norge, Kristiansand
Omfang:
9.500 m2
Anlægssum:
500 mio. NOK.
Konkurrenceforslag til et nyt kunstmuseum i Kristiansand. Blandt 101 deltagere blev forslaget udpeget som en af de seks finalister i den åbne internationale totrinsarkitektkonkurrence.
Den bevaringsværdige kornsilo fra 1935 transformeres til et enestående museum af internationalt format. Museet er en spektakulær kulmination på byens nye kulturakse, som markerer Kristiansands afslutning mod havet.
Fra en kultur- og aktivitetsplads, anlagt i læ af siloen, fører brede eskalatorer og en handicaplift, som et stort transportbånd, kulturaksen op til museets foyer og terrasse mere end 20 meter over havet. Herfra har man et prægtigt 360 graders udsyn over Kristiansand og havet.
Fra foyeren er der adgang til unikke udstillingshaller i etagerne under og over foyerrummet. Udstillingshallerne er moderne, fleksible kunsthaller hvor kunsten er i centrum og hvor der er fokus på at skabe sammenhængende fortællinger der kan overraske, fortrylle og udfordre museets gæster.
I skumringen og nattemørket vil foyeren, som et lysende glasskår i siloen, gløde ud over havnen og havet og vidne om transformationen af den industrielle silo til et kulturelt fyrtårn og Kristiansands nye vartegn.